Blev Sam optaget på jurastudiet? Se hans reaktion her!
Sam var en af de 1.736 håbefulde kvote 2-ansøgere, der søgte om en af de eftertragtede pladser til jurastudiet ved Københavns Universitet. I år var der kun 83 pladser, og derfor var det også med hjertet i halsen, at vi fulgte Sam da han åbnede brevet fra KU d. 28. Juli 2021, for at finde ud af, om han var en af de heldige der blev optaget eller om han måtte nøjes med et afslag.
Når under 5% af kvote 2-ansøgerne til jurastudiet bliver optaget, er det svært ikke at juble, når vores elever får tildelt en studieplads. Selvom vi får mange elever ind hvert eneste år, er det alligevel nervepirrende at følge med i.
Vi var så heldige, at få lov at følge Sam mens han åbnede sit brev fra KU. I videoen nedenfor kan du se hans reaktion, da det gik op for ham at han blev optaget. Efter et år med en målrettet indsats og en masse hårdt arbejde, bar anstrengelserne frugt.
Modsat David, som ikke havde meget erfaring fra universitetet før han søgte ind på medicinstudiet (se Davids reaktionsvideo her), havde Sam læst Europæisk Business ved CBS inden han søgte jura.
Vi spurgte Sam om han havde nogle gode råd til kommende kvote 2-ansøgere. Det havde han:
“Først og fremmest skal man overveje sine muligheder grundigt - hvad vil man og hvad kræver det at nå i mål? Da jeg fandt ud af, at jeg ville læse jura, undersøgte jeg alt fra adgangskrav til optagelseproces. Jeg fandt ud af, at jeg skulle igennem en optagelsesprøve og et skriftligt interview, hvis jeg ville optages på KU. Derefter lagde jeg en plan for, hvordan jeg kunne bruge det kommende år mest effektivt. Her fandt jeg frem til StudieAkademiet, der ikke bare gav mig en grundviden indenfor jura og skriftlighed som jeg kunne bruge til det skriftlige interview, men også forberedte mig til selve optagelsesprøven og den efterfølgende tid som jurastuderende.”
Sam mener altså, at succes kræver dedikation og planlægning. Man bliver nødt til at undersøge, hvad det kræver at blive optaget, og derefter gå målrettet efter at øge sine chancer bedst muligt.
“Et andet vigtigt råd er, at man bør søge bredt. Hvis du kun søger ét studie på ét universitet, er dine chancer for at få en af de eftertragtede pladser naturligvis mindre, end hvis du søger på flere universiteter. Jeg søgte jura på både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Jeg var heldig at få min førsteprioritet – men hvis jeg var blevet tilbudt en studieplads i Aalborg, havde jeg også takket ja til den. Det nytter ikke at være kræsen, når det kommer til at kæmpe for sine drømme.”
Dette råd er et, vi også giver vores elever på StudieAkademiet. Vi ved af erfaring, at de fleste af dem, der kun søger ét universitet fortryder, hvis de får et afslag. Heldigvis er det ofte muligt at blive optaget på ét universitet, og senere blive overflyttet til et andet. Det skete f.eks. For Atiqa, der gik på StudieAkademiets juraforløb i 2018-2019, og blev optaget på Syddansk Universitet. Da hun boede i København, søgte hun ind på KU året efter. Det lykkedes, og du kan læse Atiqas historie her.
“Mit sidste råd til kommende kvote 2-ansøgere er, at man ikke skal være bange for at søge hjælp. Mange ansøgere — inklusiv mig selv — undervurderer fx det skriftlige interview eller Københavns Universitets optagelsesprøve. Hvis man vil tilegne sig de nødvendige kompetencer der skal til for at skrive et af de bedste interviews, må man først erkende, at man ikke er ekspert på området. Personligt søgte jeg hjælp i mit netværk og hos StudieAkademiet, hvilket jo heldigvis hjalp mig ind på jurastudiet”.
Til sidst vil vi bare gerne sende et kæmpe tillykke til Sam! Hvis du drømmer om at blive optaget på et studie via kvote 2, men har brug for hjælp til at lægge en plan, er du altid velkommen til at booke en vejledning med os her.
Sams reaktion
Se Sams fulde reaktion nedenfor: