Gå tilbage

Skal du også ind på medicin?

Nogle ser op til familiemedlemmer, der har læst medicin og den dag i dag er læger. Andre har oplevet på egen hånd, hvad medicinens virke kan ændre for individet. Alle har en årsag - i denne artikel kan du læse dig til, hvad der har givet StudieAkademiets elever en plads på medicinstudiet via kvote 2, samt hvorfor de klarer sig bedre end gennemsnittet.

Sådan kommer du direkte ind på medicin

For mange er medicinstudiet kendetegnet ved at være svært at komme ind på, svært at gennemføre og langvarigt. Trods dette, er det et ekstremt populært studie, og ikke mindst, enormt vigtigt for samfundet. Heldigvis afspejles det i udbuddet af studiepladser. I 2021 blev knap 1800 ansøgere optaget på medicin. Til trods for dette blev adgangskvotienten alligevel 10 på størstedelen af de danske universiteter, og nogle steder endnu højere. Vil det sige at du skal droppe ideen om at læse medicin, hvis ikke det er lykkedes dig at få 10 i snit fra gymnasiet? Absolut ikke!

Kom ind på medicin uden 10 i snit

Der kan være mange gode grunde til, at du hører til på medicinstudiet - og nu er tiden til at finde dem frem. Der er nemlig ikke noget, der bør stoppe dig i at gå efter at blive optaget på medicin gennem kvote 2. For David i videoen foroven handlede det om at ville det. Ville det mere end nogle af de andre ansøgere. Han havde et drive, der gjorde, at han var villig til at give sig 110% i den opkvalificerende proces. Typisk bliver en kvote 2-ansøger vurderet på baggrund af opkvalificerende uddannelseskurser og erhvervserfaring. Det er også tilfældet for kvote 2-processen på medicinstudiet. Her er der dog mere til det, da universiteter, der udbyder bachelorer i medicin, oftest arrangerer optagelsesprøver og interviews i forbindelse med deres kvote 2-optag. David var således klar på at gøre det, der skulle til for at blive optaget. Som han selv siger, ”hvis jeg ikke prøvede alt hvad jeg kunne for at komme ind på medicin, så ville jeg ende med at fortryde det”. Med dette mind-set meldte David sig ikke bare til optagelsesprøven, men så sig også omkring efter yderligere opkvalificering. Han læste sig frem til, at der var mulighed for at forberede sig på kvote 2-processen og opkvalificere sig til medicinstudiet her hos StudieAkademiet, og han tøvede ikke med at slå til.

Hvordan står man stærkere i kvote 2 på Medicinstudiet?

Helt overordnet vil en stærk indsats i kvote 2-processen primært stille krav til dit gåpåmod. Er det første gang du søger kvote 2 har du med god grund begrænset viden på, hvad det omfatter. Det er vigtigt, at du gør dit for at blive klogere på, hvad du går i møde på vejen til medicinstudiet. Du kan med fordel starte din rejse lige her på studiebloggen. Du kan læse mere i dybden om hvad kvote 2 til medicinstudiet indebærer i andre opslag såsom 'Sådan bliver du læge' eller 'Kvote 2 på Københavns Universitet (KU)'.

Først og fremmest et det optagelsesprøven, der står for skud. Her vurderes din paratviden indenfor en række faglige områder. Optagelsesprøven har ikke som sådan noget at gøre med medicinstudiet, men er mere en slags screening af alle ansøgere. Det er altså kun de bedste ansøgere, der klarer sig videre fra optagelsesprøven. Det kommer bag på mange ansøgere, hvor udfordrende netop denne del af optagelsesprocessen til medicinstudiet er, da hjernen er ude af træning. Når optagelsesprøven finder sted, er der minimum gået ni måneder siden eksaminerne i gymnasiet, og for de fleste er der gået meget længere. Så det er klart, at kommateringen halter og at man har glemt, hvordan arealet findes i en trekant, når ens sabbatår har været fyldt med eventyr og sjov. Derfor har vi hos StudieAkademiet valgt at skræddersy et træningsprogram, der kan føre dig tilbage i dit es, og klæde dig på til at blive blandt de bedste til optagelsesprøverne for medicinstudiet. Med både videomateriale og øvelsesopgaver vil du aldrig løbe tør for kvote 2-træning. Du er meget velkommen til at høre, hvordan StudieAkademiets kvote 2-træning kan hjælpe netop dig ind på medicinstudiet. Kontakt os endelig og få en gratis, uforpligtende samtale med en af vores kvote 2-konsulenter.

Når du som en af de bedste fra optagelsesprøven er gået videre i optagelsesprocessen, er det tid til at gennemføre enten et skriftligt eller mundtligt interview. Her laver du en 180-graders vending i forhold til din forberedelse på optagelsesprøven. Der er nemlig ikke længere noget facit. I interviewet handler det om at vise, hvorfor det er lige netop dig, der skal have en plads på medicinstudiet. Overvej derfor, hvorfor du vil være både en god medicinstuderende, men også en god læge. Sæt dig ind i de fag du kommer til at læse på medicinstudiet, og prøv i så vidt et omfang du kan, at læse op på emnerne. Der er masser af muligheder for at øge din viden om medicin inden du skal til optagelsesinterviews. Selv, hvis du søger medicinstudiet via kvote 2 hos et universitet, der ikke afholder interviews eller optagelsesprøver kan din forberedelse være afgørende. Måske du får en studieplads frem for en anden, fordi du kan dokumentere din motivation gennem opkvalificerende uddannelseserfaring? Derfor har vi hos StudieAkademiet sammensat et forløb på 10 fag, som giver dig medicinfaglig viden på et niveau, der er en fordel i både optagelsesprocessen og på medicinstudiet.

Til sidst, men måske også vigtigst, bør du have styr på din motivation. Find den fortælling frem, som retfærdiggør at du skal være medicinstuderende. Jeppe, fra den ovenstående video, fortæller blandt andet om, hvordan han altid har haft interesse for kroppen og hvordan den fungerede. Hans interesse stammer tilbage fra da han som helt lille var med sin far på arbejde i medicinens verden. StudieAkademiet var derfor et sted, hvor Jeppe kunne bevise, at medicinstudiet var noget han ville mere end de andre, og det gør en forskel når man søger kvote 2. Derudover er Jeppe en af de elever, der starter hos StudieAkademiet, fordi de ønsker et fagligt forspring på studiet. De 10 fag der er tilrettelagt på StudieAkademiets medicinforløb, blev derfor Jeppes måde at få en smagsprøve på, hvad der var i vente, hvis han skulle studere medicin. Frem for at blive blæst bagover fra dag ét, fordi niveauet er for højt og begreberne er nye, har Jeppe nu lagt et fundament, der gør at han, ligesom mange andre StudieAkademister, kan brillere på sit drømmestudie.

 

Læs mere om medicin